Start tirsdag d. 17/3-20, kl. 17.10 | Aarhus Hundecenter

BEGYNDER- & UNGHUNDEHOLD - 170320

Lydighedstræning for familiehunden - begynderniveau
Man kan ikke længere tilmelde sig
BEGYNDER- & UNGHUNDEHOLD - 170320

Tid & sted

Start tirsdag d. 17/3-20, kl. 17.10
Aarhus Hundecenter, Øster Parkvej, Højbjerg, Denmark

Om begivenheden

Teoriaften: 

Dato og tidspunkt: d. 17/3, kl. 17.10

Træning:

Tidspunkt: 17.10-18.00

Datoer:  24/3, 31/3, 14/4, 21/4, 28/4

Pris: 1195,00 kr -10% rabat hvis du har deltaget på vores hvalpehold - skriv loyal10 i kuponfeltet (når du har trykket "TIL KASSE") 

Antal deltagere: Max 6 hunde (holdet oprettes v. min. 3 tilmeldte) 

Underviser: Astrid Gerd Holtet, dyrlæge og klikkertrænerinstruktør

 

På begynderlydighed-/unghundeholdet arbejder vi med de grundlæggende lydighedsøvelser, der er nødvendige for at blive en god familiehund. Holdet inkluderer 1 teorigang og 5 træningsgange. Er du i tvivl, om hvorvidt din hund passer til holdet, er du velkommen til at kontakte os. Holdet henvender sig til unghunde eller hunde, der ikke har haft meget lydighedstræning tidligere. Har din hund svært ved at være sammen med andre hunde, så kontakt os venligst inden tilmelding. 

Træningen er belønningsbaseret og bygger på principperne for klikkertræning. Vi har fokus på at belønne hunden, når den gør det rigtige, frem for at straffe den, når den laver fejl. Derudover arbejder vi med at fremme hundens evne til at tænke selv og tage initiativ i træningen. Træningen kan foretages med eller uden klikker. 

Hvorfor er lydighedstræning vigtigt? 

Lydighedstræning og fornuftig aktivering er vigtigt for at få en velfungerende familiehund. De fleste unghunde oplever perioder hvor koncentrationen svigter, og det er vigtigt at hunden kommer godt i gennem denne tid. På dette hold vil der være fokus på de øvelser, der er vigtige for familiehunden. Derudover vil der være fokus på fornuftig og effektiv aktivering, og på at styrke hundens selvtillid og jeres indbyrdes relation.  Ligeledes vil der blive arbejdet med at give hunden en god kropskontrol - noget der er vigtigt for at den kan få et sundt og aktivt liv.

Hvad laver vi?

Følgende øvelser vil blive gennemgået på holdet: 

  • Sit
  • Dæk
  • Indkald
  • Ro
  • Gå pænt/Fri ved fod
  • "Ta' pænt"/selvkontrol
  • Håndteringsøvelser  

For at deltage på holdet skal din hund være vaccineret mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Derudover skal den have den lovpligtige ansvarsforsikring. Du bedes medbringe dokumentation for vaccination og forsikring ved første træningsgang. 

Om dyrlæge Astrid Holtet

Astrid Holtet er uddannet smådyrsdyrlæge og har en fortid i smådyrspraksis. Hun underviser til dagligt landets veterinærsygeplejerskeelever i kæledyrs sundhed og sygdom. Derudover har hun efteruddannet sig indenfor hundetræning og -adfærd, og arbejder som fagskribent for magasinet HUNDEN. 

 

Betalingsbetingelser: 

Tilmeldingen til træningen er bindende. Ved afbud senere end 14 dage før holdstart vil der blive afkrævet fuld betaling. Ved afbud tidligere end 14 dage inden træningen, kan beløbet refunderes ved at sende en mail til kontakt@aarhushundecenter.dk

Holdet oprettes ved min. 3 tilmeldte. I tilfælde af uforudsete hændelser, herunder sygdom, kan Aarhus Hundecenter derudover aflyse kurset. Ved aflysning tilbagebetales beløbet for træningen indenfor 5 arbejdsdage. 

Tilmelding
Pris
Antal
Total
  • Udsolgt
    Begynder & unghunde
    1,195 kr
    1,195 kr
    0
    0 kr
Denne begivenhed er udsolgt

Del begivenheden