Øster Parkvej 2, 8270 Højbjerg

Tlf:  26 81 83 50 

E-mail: kontakt@aarhushundecenter.dk

v/ Dyrlæge Astrid Gerd Holtet

CVR: 38812297 

  • Facebook Social Icon
  • Google Places Social Icon

Hundefitness-fortsætter

Pris: 950,00

Teori:
Dato og tidspunkt: d. 21/8, kl. 17.30-18.30

Træning:
Tidspunkt: kl. 17.30-18.30
Datoer: 28/8, 4/9, 11/9, 18/9, 25/9, 2/10

Træningen består af én teoritime og 6 træningsgange. 

Max 6 hunde pr. hold, og holdet oprettes ved min. 3 deltagere!

Der er ikke noget at booke for tiden

Har du problemer med vores online booking - så skriv til kontakt@aarhushundecenter.dk

På hundefitness-holdet er der fokus på fysisk og mental aktivering. Vi arbejder med balance og kropskontrol, og på den måde styrker vi hundens bevægeapparat, samtidig med at den har det sjovt og hjernen udfordres. Holdet henvender sig til alle typer af hunde. Har din hund (eller har den haft) problemer med bevægeapparatet, bedes du kontakte os inden du tilmelder dig holdet. 

Holdet er egnet til hunde, der tidligere har deltaget på et af vores fitnesshold - eller hunde, der har arbejdet med kropskontrol i andre sammenhæng. Hunden skal kunne  træne i nærheden af andre hunde. Har du ikke deltaget på et af vores hold, så ring til Astrid på 26818350 eller skriv til kontakt@aarhushundecenter.dk inden tilmelding

Træningen er belønningsbaseret og bygger på principperne for klikkertræning. Træning tager udgangspunkt i at belønne hunden, når den gør det rigtige, frem for at straffe den, når den laver fejl. Derudover arbejder vi med at fremme hundens evne til at tænke selv og tage initiativ i træningen. Træningen kan foretages med eller uden klikker. 

Hvorfor er fitness og kropskontrol vigtigt? 

At være fysisk aktiv er vigtigt for alle hunde og bør være en del af den daglige aktivering. På dette hold vil der være fokus på fitness, balance og kropskontrol på begynderniveau. Hundens muskulatur og motorik styrkes, hvilket er med til at holde den sund og mindske risikoen for skader. Øvelserne indlæres på en sjov og legende måde, der også stimulerer hundens hjerne og evne til at løse problemer, samt styrker jeres samarbejde. 

Hvad laver vi?

På holdet vil vi lave en masse forskellige øvelser, der alle udfordrer hundens fysik og balance, og som tilpasses deltagerne. I vil også få en masse redskaber til at arbejde videre med derhjemme, og en masse inspiration til den daglige træning. 

Hvad skal du medbringe:

  • MANGE godbidder (gerne flere forskellige)

  • Kropssele

  • Fast line (ikke flexline)

  • Vandskål 

  • Evt. klikker

  • Et tæppe

For at kunne deltage i kurset skal din hund være vaccineret mod parvovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse. Derud over skal du have tegnet en udvidet ansvarforsikring, der dækker eventuelle skader din hund måtte påføre andre hunde eller mennesker. Til teoritimen bedes du medbringe dokumentation for både vaccination og forsikring.

Om dyrlæge Astrid Holtet

Astrid Holtet er uddannet smådyrsdyrlæge og har en fortid i smådyrspraksis. Hun underviser til dagligt landets veterinærsygeplejerskeelever i kæledyrs sundhed og sygdom. Derudover har hun efteruddannet sig indenfor hundetræning og -adfærd, og arbejder som fagskribent for magasinet HUNDEN. 

Vi glæder os til at træne sammen med jer!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til holdet, kontakt Dyrlæge Astrid Holtet:

Tlf: 26818350

Email: kontakt@aarhushundecenter.dk

Andre tilbud

Har du brug for mere målrette træning, kan du med fordel overveje en eller flere enetimer. Her kan vi arbejde fokuseret med det I har brug for. Enetimer er også en god idé til hunde, der har svært ved at være sammen med andre hunde. .